Forretningsbetingelser


Følgende skal opfyldes for at du kan forudbestille en bil på one2move.com:

  • Gyldigt førerbevis.
  • Skriftlige adresseoplysninger (f. eks. sygesikringsbevis )

1. Hvordan betaler du?

Du betaler ved afhetning af bilen i afdelingen. Vær opmærksom på, at visse afdelinger ikke modtager kreditkort. Ved spørgsmål, kontakt din lokale afdeling.

Efterdebitering

Ved underskrift af nærværende lejeaftale accepterer kortholder at

udlejeren jfr. gældende lovgivning kan efterdebitere eller ændre

transaktionsbeløbet.

Udlejeren kan efterdebitere eller ændre beløb, der vedrører:

Brændstof, Billeje, Parkeringsudgifter/-afgifter og andre mindre beløb.

 

2. Kan jeg annullere min bestilling?

Bilen kan afbestilles op til 48 timer før afhentningstidspunkt. Ved manglende afhentning eller rettidig afbestilling, opkræves gebyr svarende til én dags leje.

3. Bestillingsmuligheder

Hos one2move kan du vælge mellem 2 forskellige former for leje.

  • Almindelig dagsudlejning.
  • Ugetilbud.

Se mere under priser.

4. Spædbørn/børn

Spædbørn/børn under 132 cm skal altid være forsvarligt fastspændt i dertil indrettet børne stol/sæde, under kørsel. Hvis du mangler seler/barnestole til dette, så kontakt udlejnings afdelingen for videre information/leje.

5. Afhentning

Du skal afhente din bil til aftalt tid. Kommer du for sent uden forudgående aftale, kan bilen være udlejet til anden side.

6. Aflevering

Aflevering skal ske til aftalt tid. Kommer du for sent uden forudgående aftale, vil bilen efter 4 timer blive betragtet som stjålet, og du vil blive pålagt og afkrævet gebyrer efter gældende retningslinier.

7. Generelle oplysninger

  • Medbring altid kørekort og sygesikringsbevis.
  • HUSK også at medbringe betalingsmiddel: enten kort eller kontant.
  • Ved kortbetaling på stedet: kontaktes afdelingen før afhentning.

8. Stor bagage

One2move anbefaler, at du kontakter afdelingen for bestilling af ekstra stor bil. Stor bagage er defineret som kufferter/barnevogne/cykler etc.

9. Kæledyr

Der må ikke uden forudgående aftale medbringes nogen former for kæledyr i one2move's udlejningsbiler.

10. Begrænset ansvar

One2move er ikke økonomisk ansvarlig for personer eller bagage, der transporteres i de lejede biler.
One2move er ikke ansvarlig for tab ved nogen former for afbrudt rejse / kørsel i de lejede biler.

11. Regler for farligt gods

Af sikkerhedsmæssige grunde er det forbudt at medbringe nogen former for farligt gods i de lejede biler.

12. Forsinket aflevering fra tidligere lejere

Ved forsinket aflevering fra tidligere lejere bærer one2move intet ansvar for kommende lejeres forsinkelser i rejseplanerne. Dog vil one2move informere herom via sms, så snart forsinkelsen erkendes. Der ydes ingen former for kompensation herfor.

13. Undgå gebyrer

Således undgår du ekstraudgifter i forbindelse med leje af bil:

  • Aflever bilen til tiden.
  • Aflever bilen i samme stand som ved modtagelsen.
  • Husk at påfylde brændstof (skal være over den røde markering).
  • Undlad rygning i bilerne.
  • Betal udstedte parkeringsbøder.
  • Undlad dyr i bilerne.

14. Gebyrer kan pålægges af den enkelte afdeling ved nedenstående overtrædelser

Manglende afhentning af forudbestilt udlejningsbil, Forsinket aflevering, Rykkeropkald, Autohjælp afhentning af bil ved forsinket aflevering, Manglende brændstof, Rengøring af bil indvendigt, Vask udvendigt ved unormal brug af udlejningsbilen, P-bøder, Rygning i bilen, Dyr i bilerne, etc.

15. Reklamationer

One2move modtager gerne både ris og ros fra vores kunder, da one2move betragter dialogen med vores kunder som en mulighed for at gøre vores service endnu bedre.                                                                 Send ris / ros på mail@one2move.com

16. Generelle forbehold

Ovenstående oplysninger opdateres løbende, hvorfor one2move tager forbehold for eventuelle ændringer, indtastningsfejl, pris- og afgiftsforhøjelser samt restriktioner, der  pålægges one2move af myndigheder, og der kan være til ugunst for vore kunder.

17. Lov/værneting

Enhver tvist og ethvert krav, der opstår i relation til denne aftale. herunder om aftalens opsigelse, ophævelse eller ugyldighed samt om fortolkning af aftalens bestemmelser, skal afgøres efter dansk ret. Med mindre ufravigelige regler i henhold til dansk ret strider herimod, skal enhver tvist og ethvert krav efter one2move valg afgøres ved en domstol valgt af one2move.

18. Gavebeviser

  • Ved indløsning af gavebevis medbringes fører/sygesikringsbevis, samt normalt depositum jfr hjemmesiden
  • Gavebeviset kan ikke anvendes sammen med andre rabataftaler.
  • Gavebeviset kan ikke indløses hvis der er skoleferie eller helligdage i lejeperioden.
  • Der kan kun anvendes 1 stk. gavebevis pr. kunde/udlejning.
  • Gavebeviset kan ikke indløses til kontanter.
  • Print og medbring gavebeviset ved afhentning af udlejningsbilen.

19. Udlandskørsel

Ja, det må du gerne. Der er forskellige takster for tilladelse til udlandskørsel, priser oplyses af den pågældende afdeling, og er afhængig af biltype, varighed og hvilke lande du skal køre i.

20. Hilsen, tilbud og gaver

Ved underskrift på lejekontrakten tillade lejer at One2move kan udsende hilsner, tilbud og gaver i forbindelse med ferier, helligdage og højtider. Disse vil blive udsendt via email eller alm. post.




Copyright © one2move. All rights reserved.